Et svensk kor skulle synge “Dansevise” på dansk, men kunne ikke begribe, hvad ordet “Puk-kåd” betød. I sangteksten stod der nemlig ”

Dagen står Pukkåd ud af sengen”. Det svenske “kåt” svarer jo nærmest til dansk “liderlig”, så føltes lidt vulgært for de svenske sangere. Derfor ville de lige spørge mig, om det nu også kunne være rigtigt.

Jeg fandt en forklaring på

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/284941:Danmark–Hvad-betyder-Puk-kaad (Skrevet af Katrine Barslev)

Her er nogle løse citater fra artiklen:

Puk-kåd kendes kun fra Melodi
Grand Prix-sangen ”Dansevise” fra 1963, så man antager, at forfatteren Sejr
Volmer-Sørensen opfandt ordet til lejligheden, da han skulle have
noget til at rime på dugvåd.

Når man bruger ordet Puk-kåd,
betyder det, at dagen er legesyg, en smule overmodig og klar til nye
narrestreger.

Ordet Puk er navnet på en lille,
væver fyr, for det er oftest en han, som er en kendt figur i gamle
engelske folkesagn. Her er han en drilagtig ånd eller alf, som man gør klogt i at
holde sig gode venner med. Puk har magiske evner, og han kan trylle
sig om til mennesker, efterligne stemmer og gøre sig usynlig.

Mange vil kende Puk fra
Shakespeares ”En Skærsommernatsdrøm”. Her er det en elver ved navn Puk, der er
skyld i mange forviklinger. Han får forelskede par til at skilles og
forelske sig i andre, og det er ét stort drama. Siden stykket er en
komedie, får de rigtige hinanden til sidst, men først efter alfekongen Oberons
ordre til Puk om at gøre det godt igen. Puk er dog mere en drillepind end
noget andet og har ikke onde hensigter.

Ordet Puk-kåd er så godt som
aldrig brugt i det danske sprog, og da ”Dansevise” i flere omgange er
blevet fortolket af andre sangere, er ordet da også røget ud. Men Puk-kåd
signalerer altså noget legende og muntert, men også pralende og voldsomt
kåd.