Blog Image

Svensk & dansk

Svensk-dansk sprogforbistring i 1918

Sprog & kultur Posted on Fri, January 22, 2010 23:17:07

I 1919 udkom en lille bog “Mellem brødre” af Erik Dan Bergman, der
skildrede en svenskers rejse til Danmark og mødet med dansk kultur og
sprog. Bogen er fuld af humor og morsomme skildringer, der får mig til
at tænke på den klassiske engelske bog “Tre mænd i en båd” af Jerome.
Jeg lægger her et lille kapitel ind, der handler om sprogforbistringens
følger for en svensker på besøg i Danmark i 1918.


DANSKE OG SVENSKE.

Svenskerne
og Danskerne smiler gensidigt af hinandens Sprog. Svenskerne synes, at
Danskerne bræger som Geder og Danskerne synes, at Svenskerne brøler som
Okser. Og de har ondt ved at forstaa hinanden.

Forleden Dag kom jeg ind i en Købmandsbutik og spurgte, om de havde Kognak.


Jæ-æ-æ-æ-, hvor meget vil De have? Jeg blev glad. Jeg bad om et halvt
Dusin Flasker. Det er bedst at passe paa. Der er snart ikke andet end
tomme Flasker tilbage i Danmark. Ekspedienten forklarede mig
imidlertid, at de havde det ikke paa Flasker, – kun i Daaser. Jeg
stirrede forbløffet paa ham. Nu er Kognak et Ord, som jeg virkelig
udtaler meget tydeligt, det Ord kender jeg og forresten er det jo et
internationalt Ord.

Men min Sandten om ikke Ynglingen kom med seks Daaser henkogte Ærter.

Naa,
Svenskeren er jo tiltrods for sin lidt pompøse Optræden, i
Virkeligheden meget ømfindtlig og fremfor alt frygtelig bange for at
gøre sig latterlig.

Jeg forsøgte at bide min Forbitrelse i mig,
og sagde, at ved nærmere Eftertanke kunde jeg indse, at jeg nok kunde
nøjes med en Daase. Men han forstod mig naturligvis ikke. Han pakkede
dem alle seks ind, slog et Baand om dem og sagde: – Vær saa god!

Og
jeg tog den tunge Pakke og sagde Farvel og gik ned til Stranden, – det
er lige meget, til hvilken Side man gaar i Danmark, man kommer altid
til Stranden, – og jeg søgte forgæves at lokke en lille Hunderakker, en
væmmelig lille Skødehund hen til mig. Saa druknede jeg Ærterne alene i
Store Bælt.

Jeg bad en Gang en Indvaaner i en lille dansk By om
at vise mig Vejen til Raadhuset. Jeg vidste, at Ordet er ens paa Dansk
og Svensk og jeg udtalte det saa tydeligt som muligt paa min langsomme
svenske Maade: – Raa-aa-‘–‘aadhuset. Men Manden styrtede kun afsted
med et forskræmt Udtryk i sine vandblaa øjne .. Men havde jeg sagt:
Rottehuset, – saa havde han forstaaet mig.

Prøv aldrig paa at
tale tydeligt svensk til en Dansker. Tal hurtigt og skødesløst og
spring hveranden Stavelse over, – det er mit Raad til mine
Landsmænd. Danskerne forstaar Dig ganske vist ikke alligevel, men det
gaar alligevel lidt bedre og Du vinder Tid. Ja, – alt beror paa
Udtalen. Svensk og Dansk er jo egentlig det samme Sprog, det er kun
Udtalen, der er forskellig. Det er den, det kommer an paa.

Stik
f. Eks. en Knappenaal ,i Skinken paa en Trelleborger og stil Dig foran
ham og ræk Tunge, – saa skal Du se, Du forstaar heller ikke et Ord af,
hvad han siger.

Nu har jeg imidlertid opholdt mig saa længe i
Danmark, at jeg klarer mig ganske godt baade som Taler og tilhører. Jeg
er kommet saa vidt, at Danskerne tror, jeg er fra Norge. I Gaar var der
oven i Købet en ældre tunghør Dame, der spurgte, om jeg var fra
Bornholm. Jeg rødmede af Stolthed.

Og jeg forstaar udmærket godt Danskerne, i det mindste, naar de taler en ad Gangen.

Men
det gør de sjældent.De taler næsten altid i Munden paa hinanden. Naar
man sidder i et Selskab med ti, tolv Danskere og de taler alle tolv
samtidig, saa forstaar man ikke en eneste af dem. Naar tolv Danskere
taler,lyder det, som naar 120 Svenskere skændes. Men de forstaar for
Resten heller ikke selv hinanden. Hvorledes skulde det ogsaa være
muligt? Men det lader til at være dem absolut ligegyldigt, bare de selv
maa faa Lov til at snakke.

Dansk er i hvert Fald et kønt Sprog.
Især i en ung Piges Mund. Det er som Fuglekvidder, en Bølgernes lette
Leg mod Stranden, et Scherzo for Fløjte og Violin. Ja, i en ældre Dames
Mund passer Dansk ogsaa fortræffeligt. – Men der bliver det ikke fuldt
saa lifligt. Vore Portnermadammer og Sælgekoner hjemme i Stockholm
savner blot et for at naa det fuldkomne i deres Genre – det danske
Sprog.

Derimod kan jeg aldrig forlige mig med, at et stort og
stærkt og kønt Mandfolk – og dem er der mange af i Danmark, breder
Munden ud fra, Øre til Øre og siger:

– Uf, min søde lille Pige, jeg er saa sulten, giv mig lidt Smørrebrød med pillede Rejer! Det lyder som Kvækken i svenske Øren.

Naa,
jeg maa indrømme, at vort stolte svenske Sprog har heller ikke altid
saa god en Klang .. Paa en Sommerrestaurant i Odense hørte jeg en
Kabaretsanger synge en Vise om en Svensker i København, og der forekom
stadig Refræneme: »Ta’ mig tusan jævler« – og »Saa jævligt!«

Visen gjorde stormende Lykke. Men jeg blev genert. Jeg synes, at Sangeren abede mig efter.



Begrebet “maglikör” i Bellmans viser

Sprog & kultur Posted on Fri, January 22, 2010 10:05:20

Ordet “maglikör” omtales i flere af Bellmans viser
fra 1700-tallet, se nedenfor. Ifølge siden http://www.vinosprithistoriska.se/?id=629 kan
ordet referere til, at man betragtede drikken som en slags medicin (mod
maveproblemer). Det virker dog uklart, hvad det egentlig var for slags likør,
så det hører formodentlig til de ord, som vi ikke kan finde eksakt dansk
oversættelse på.

Jeg fandt imidlertid en opskrift i en gammel udgave af Idun fra 1888. Denne
opskrift antyder, at alkoholmængden var begrænset, og at der egentlig er tale
om en slags medicin. Så det er muligvis ironisk ment, når Bellman taler om
sin “maglikör”. Se opskriften her:

http://www.ub.gu.se/fasta/laban/erez/kvinnohistoriska/tidskrifter/idun/1888/pdf/1888_34.pdf

Maglikör
Till en kanna hvitt vin och 4 S socker tages 13 ort kanel, 6 ort
ingefåra, 6 ort nejlikor, 3 ort muskotnötter och 3 ort kardemumma, hvilka
kryddor äro väl stötta och blandade.
Sedan drycken stått ett dygn på varmt ställe att draga, filtreras den och
tappas på buteljer, hvilka hartsas. En matsked af denna likör värmer och ger
god aptit.

Lidt mere info:

Carl Michael Bellman (1740-1795) er noget af det
mest svenske, man kan tænke sig. Han var digter og visesanger.
Sangene synges endnu i dag, og mange svenskere kan de mest kendte viser udenad.
Bellman skrev muntre og ofte lidt tragiske digte om personer i det stockholmske
folkeliv i 1700-tallet. Læs mere på http://www.kalliope.org/ffront.cgi?fhandle=bellman

Her er to af de Bellman-sange, hvori, ordet “maglikör” forekommer

Sang nr. 7 fra »Intrigerne«

Melodi: C. M. Bellman, Fredmans sång nr. 46.

Hur du dig vänder

Mollberg: Hur du dig vänder
och plirar och ler,
tanken du tänder
än längre ner.
Foten är nätt;
gången är lätt,
Ögonen blå…
Camilla: “Så!”
Mollberg: Och dina händer
mjuka och små.

Säj, min Camilla,
säj ja eller nej!
Hjärtunge lilla,
vill du, så säj?
Damon han går
i dina spår
liksom en skytt.
Camilla: “Pytt!
Er allt inbilla
är intet nytt.”

Mollberg: Fritt er förtreta,
min nådiga ni!
Fruntimren heta,
och likså vi.
Men minns ändå
hur i en vrå
han kysste dig…
Camilla: “Tig!
Mollberg: Fåfängt att streta —
följ nu med mig!

Tillåt mig fråga:
vart ärnar hon sig?
Glöm Damons låga
och tänk på mig!
Vad innebär
knytet, det där
du med dig för?
Camilla: “Smör
Och till full råga
fin maglikör.

Mollberg, nej, söta,
nej, släpp min person1
Jag går att möta
vår Celadon.
Knytet är hans
med pomerans,
löjor och nors,”
Mollberg: (Kors!)
Camilla: “färska och blöta
ur havets fors.”

Mollberg: Vad det skull smaka
på fisken en tår!
Kom, flaskan skaka,
låt den bli vår!
Jag ligger här;
lägg dig du där!
Vill du så säj?
Camilla: “Nej,
vår Damons maka
kniper du ej!”

Mollberg: Om hon berömmes,
Camilla, så minns,
fägringen gömmes
bäst som den finns.
Kärlekens kval
i en pokal,
dränkes galant.
Camilla: “Sant —
och trohet glömmes
vid glasets kant…”


Bort allt vad oro gör


Bort
allt vad oro gör,

bort
allt vad hjärtat kväljer!

Bäst
att man väljer bland desse buteljer,

sin
maglikör.

:/:
Granne! Gör du just som jag gör,

vet
denna olja ger humör.

Vad
det var läckert!

Vad
var det? Rehnskt Bläckert?

Oui,
mon seigneur. :/:

Bort
allt vad oro gör,

allt
är ju stoft och aska.

Låt
oss bli raska

och
tömma vår flaska

bland
bröderne.

:/:
Granne! Gör du just som jag gör,

vet
denna olja ger humör.

Vad
det var mäktigt!

Vad
var det?… Jo, präktigt,

Malaga
– Ja. :/:



Svære svenske ord i vise af Björn Afzelius

Sprog & kultur Posted on Thu, January 21, 2010 23:12:29

En musiker skrev, at han havde fået en opfordring på at
spille et nummer af Björn Afzelius, der hedder “Farvel til slægt og
venner”. Hans kendskab til det svenske sprog var dog begrænset, så
han ville helst oversætte den direkte til dansk, når han skulle synge den,
og det meste gik fint, både med forståelsen og versefødderne, men specielt nedenstående vers indeholdt ord, han ikke kunne
gætte betydningen af:

“Men myglar du med småsaker så får du schavottera.

Om du misshandlar din hustru, och förtrycker dina ungar,

och super upp din lön, så väljer grannen din att blunda.

Men om du inte sörjer för att gräsmattan är ansad

då är det hus i helvete; Då blir grannen fly förbannad”

De særligt problematiske ord var: myglar – schavottera –
fortrycker – grannen – ansad – fly

Vi skrev følgende liste tilbage til ham:

myglar = snyder, sjusker

schavottera = blive stillet i gabestokken

förtrycker = kuer, undertrykker, mobber

grannen = naboen

ansad = klippet fint, pudset af

fly förbannad = hidsig, pissesur

hus i helvete = brænder lokummet

super = drikker



Hvad i alverden er “bojsänke”?

Sprog & kultur Posted on Thu, January 21, 2010 14:14:57

En mangeårig dansk læser af det svenske blad Teknikens Värld plejede ikke at
støde på ord, han ikke kendte, selv om de skrivende Stockholmsdrenge ofte
brugte et slangudtryk eller to. Men i seneste nummer stod der om en bil:
“Ett annat ekonomiskt bojsänke är försäkringen”.

Her måtte læseren give op. Hvad i alverden betød “bojsänke”?

Ja, det er ikke så nemt at gætte. Det stammer fra sejlsportens verden.
På dansk hedder det et “bøjeanker”, altså et anker, der holder en fortøjningsbøje på plads.



“Störningsjouren” på dansk?

Sprog & kultur Posted on Wed, January 20, 2010 23:57:37

I Sverige er “störningsjouren” et veletableret system til varetagelse af
støjende naboer og andre genesager. I Danmark er man kun lige nået til
forsøgsstadiet med lignende systemer. Disse forsøgssystemer kalder man “Støjpartnerskab” på dansk.

Det er dog ikke sikkert, at det er dette navn, der vil blive brugt om systemet i fremtiden.
Hvis jeg må have lov til at gætte, så tror jeg det kommer til at hedde “støjvagten”. Men det er altså kun et gæt fra min side. Vi er nødt til at vente nogle år, før vi ser facit.



Svensk sproghjælp til “Vejen til blind forståelse” af Keld Stockholm

Sprog & kultur Posted on Wed, January 20, 2010 12:33:17

Sproghjælp til svenske læsere af “Vejen til blind forståelse” af Keld Stockholm.

Disse ord forstås ikke umiddelbart af svenske læsere:

ubehjælpsomheden – tafattheten

indlysende – självklar

ustandseligt – oupphörligen, oavbrutet

perciperes – uppfattas

nydelsemæssig – njutningsmässig

sarte – känsliga

hvælvinger – valv

foruroligende – oroande

forringelse – försämring

sansning – uppfattning, varseblivning



Kalmarbrædder

Sprog & kultur Posted on Sat, January 16, 2010 18:55:34

Fik forleden følgende spørgsmål:

Hvad hedder de brædder på svensk,
som vi i DK kalder “Kalmarbrædder”? Det er grove, som regel uhøvlede
brædder, hvis kanter ikke er savskåret eller høvlet, men følger træstammens
naturlige runding.

Hertil skrev jeg følgende:

Med hensyn til oprindelsen fandt
jeg en forklaring i definitionen på Kalmarbræt/kalmarfyr: “Ved
fra fyrretræer, der er rig på harpiks og derfor meget bestandig. Betegnelsen
stammer oprindeligt fra Kalmarområdet i Sverige, men bliver nu brugt som kvalitetsbetegnelse.” (Kilde: www.bolius.dk)

I Sverige har man i hvert fald
tidligere brugt termen “Kalmarträ” på samme måde som i dansk (jeg fandt det i
en enkelt kilde fra 1800-tallet, http://hem.passagen.se/kraksmalahembygd/SH.html), men i handlen er man i dag gået over til at kalde det
“okantade brädor” eller “vildmarkspanel”.

Men både i Danmark og Sverige
handler det ikke længere udelukkende om brædder af fyrretræ. Andre
træsorter benyttes også, f.eks. lærk.



Puk-kåd

Sprog & kultur Posted on Sat, January 16, 2010 18:49:22

Et svensk kor skulle synge “Dansevise” på dansk, men kunne ikke begribe, hvad ordet “Puk-kåd” betød. I sangteksten stod der nemlig ”

Dagen står Pukkåd ud af sengen”. Det svenske “kåt” svarer jo nærmest til dansk “liderlig”, så føltes lidt vulgært for de svenske sangere. Derfor ville de lige spørge mig, om det nu også kunne være rigtigt.

Jeg fandt en forklaring på

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/284941:Danmark–Hvad-betyder-Puk-kaad (Skrevet af Katrine Barslev)

Her er nogle løse citater fra artiklen:

Puk-kåd kendes kun fra Melodi
Grand Prix-sangen ”Dansevise” fra 1963, så man antager, at forfatteren Sejr
Volmer-Sørensen opfandt ordet til lejligheden, da han skulle have
noget til at rime på dugvåd.

Når man bruger ordet Puk-kåd,
betyder det, at dagen er legesyg, en smule overmodig og klar til nye
narrestreger.

Ordet Puk er navnet på en lille,
væver fyr, for det er oftest en han, som er en kendt figur i gamle
engelske folkesagn. Her er han en drilagtig ånd eller alf, som man gør klogt i at
holde sig gode venner med. Puk har magiske evner, og han kan trylle
sig om til mennesker, efterligne stemmer og gøre sig usynlig.

Mange vil kende Puk fra
Shakespeares ”En Skærsommernatsdrøm”. Her er det en elver ved navn Puk, der er
skyld i mange forviklinger. Han får forelskede par til at skilles og
forelske sig i andre, og det er ét stort drama. Siden stykket er en
komedie, får de rigtige hinanden til sidst, men først efter alfekongen Oberons
ordre til Puk om at gøre det godt igen. Puk er dog mere en drillepind end
noget andet og har ikke onde hensigter.

Ordet Puk-kåd er så godt som
aldrig brugt i det danske sprog, og da ”Dansevise” i flere omgange er
blevet fortolket af andre sangere, er ordet da også røget ud. Men Puk-kåd
signalerer altså noget legende og muntert, men også pralende og voldsomt
kåd.



Next »